Artikel: Fergies Børn – Skotten skabte en hær

Når man har været igennem 25 år som Manchester United-manager, så kommer der altså en del spillere igennem møllen. Og faktisk har Alex Ferguson, Sir Alex…

Når man har været igennem 25 år som Manchester United-manager, så kommer der altså en del spillere igennem møllen. Og faktisk har Alex Ferguson, Sir Alex Ferguson, måske snart Lord Alex Ferguson, haft en hel del, som senere selv har forsøgt sig med managerhvervet, mens han har siddet trofast på pinden som magthaver i historiens mest succesfulde engelske klub.

Med den store succes er fulgt store spillere, og med stor inspiration er fulgt store personligheder, som har forsøgt at følge i skottens utrolige fodspor. Her tager vi et kig på Fergies børn. De, der kom igennem Manchester United, og som senere har forsøgt at tage springet ud i managerhvervet.

De har været spredt for alle vinde. Fra Thailands landshold til Frankrigs ditto. Fra Sunderland til Manchester City. Og fra skotske Celtic til norske Molde.

Alle har de været i lære hos den største og den bedste. Sir Alex Ferguson har været hård, og han har måske endda været uretfærdig, men hårtørreren har alligevel smittet så meget af på en række profiler, som senere har forsøgt at gøre skotten kunsten efter.

I lære hos mesteren
”Han vil se, hvordan spilleren reagerer. Er han svag, og kan han ikke håndtere det pres, manageren lægger, eller viser han sin styrke og kommer endnu stærkere ud af situationen. Det er, hvad Ferguson gør. Han giver spillere forskellige roller, som alle er nødt til at leve op til. Hvis ikke, så forsøger han at få dem væk fra klubben, fordi de ikke gør holdet stærkere.”

Sådan sagde Bryan Robson sidste år i et interview til OldTrafford.dk. Og Bryan Robson tog siden selv springet og blev manager. Det samme har en lang række spillere, som har taget ved lære at Fergusons metoder, gjort.

Tag for eksempel Steve Bruce, som i øjeblikket er en hårdt presset mand i front for Sunderland. Han har været manager i engelsk fodbold siden 1998, hvor han var spillende manager i Sheffield United. Bruce har aldrig taget sig af et af de store hold, men han har været uhyre stabil hos de små – fra Huddersfield over Birmingham til Sunderland.

Eller Roy Keane, som også var forbi Sunderland og senest var igennem et forløb uden særlig succes i Reading. Eller kig på Steve Coppell og Gordon Strachan, som begge havde lange managerkarrierer, efter de selv lagde støvlerne på hylden.

Og selvom man er blevet skolet af Sir Alex Ferguson, kan man godt vise mod og tage chancen hos rivalerne. Det gjorde Mark Hughes, da han i 2008-09 tog sig af managerposten i Manchester City. Inden da havde både det walisiske landshold og Blackburn haft glæde af angrebslegenden, som aldrig fik udpræget succes hos den blå del af Manchester. Heldigvis da.

Læs hele artiklen “Fergies Børn: Skotten skabte en hær” her.

Forrige artikel

Fergies Børn: Skotten skabte en hær

Næste artikel

Ferguson: Vi får ny Class of 92

ANNONCE