Van der Sar fortryder ikke pension

Manchester United fik på ny målmandsproblemer i det nye år, da de to førsteholdsmålmænd David de Gea og Anders Lindegaard begge var forhindret i at spille…

Manchester United fik på ny målmandsproblemer i det nye år, da de to førsteholdsmålmænd David de Gea og Anders Lindegaard begge var forhindret i at spille kampen mod Stoke.

Siden Edwin van der Sars pension sidste sommer har der været tvivl om hvem Manchester Uniteds egentlige førstemålmand er, og flere fansh har udtrykt at de savner Edwin van der Sar.

Men hollænderen fortryder ikke sin fodboldpension ligesom Paul Scholes, som i sidste måned vendte tilbage på banen efter et halvt år som fodboldpensionist.

“Jeg fik da et par beskeder fra venner, som spurgte “Hvad med dig?”. Men jeg er ret glad for min beslutning. Der er ingen tvivl for mig,” slår Van der Sar fast.

Han fortæller at Paul Scholes også overfor ham udtrykte sin fortrydelse over at være gået på pension.

“Jeg var på Carrington og snakkede med Scholes da vi overværede en træning. Jeg spurgte om hvordan det var og han svarede at han savnede det. Han blev i klubben og var assistenttræner på reserveholdet, så det var nok lidt lettere for ham at komme tilbage på banen,” siger Van der Sar til BBC.

Forrige artikel

Charlton modtager ærespris

Næste artikel

Van der Sar: de Gea må bevise sit værd

ANNONCE