Fellaini: Der kommer mere fra mig

Marouane Fellaini føler ikke, at vi har set de sidste forbedringer fra hans side.

Den belgiske landsholdsspiller er startet inde i de seneste 3 kampe. Et mål mod West Bromwich, hvor han kom ind fra bænken, var det der for alvor satte gang i en opadgående formkurve. Fellaini føler sig godt tilpas i øjeblikket.

– Jeg er i god form og er skadesfri, så det er jeg meget glad for. Jeg kender mine holdkammerater, min klub og alting er godt i øjeblikket. Jeg synes selv, at jeg gør det godt lige nu, men jeg vil blive endnu bedre med tiden, siger Fellaini til Manutd.com.

Fellaini mener, at han med sin store fysik kan hjælpe Rooney.

– Wayne er en fantastisk spiller, som kan gøre alt. Han kan både spille angriber, central midtbane og kant. Jeg kan med min fysik vinde boldene på midten og give ham den i det opbyggende spil. Lige nu er samarbejdet godt, men det er vigtigt, at vi fortsætter den gode stime.

Fellaini indrømmer, at klubben har været meget uheldig med skader indtil videre i sæsonen, men han er sikker på, at truppen er stærk nok til at producere nogle positive resultater.

– Vi har rigtig mange skader, men sådan er fodbold. Vi har mange unge spillere blandt reserverne, hvilket jeg synes er godt. Det er vigtigt både for spillerne selv og for klubben.

 

Forrige artikel

Rooney: Skifte godt for Welbeck

Næste artikel

Optakt: Gensyn med Welbeck

ANNONCE