Rio færdig for England

Rio Ferdinand erkender at hans sidste landskamp formentlig er spillet.

Manchester Uniteds erfarne forsvarsspiller blev fuldstændig udeladt, da den engelske landstræner udtog truppen til EM denne sommer.

Ikke engang som reserve blev Rio Ferdinand taget i betragtning, hvilket nu har fået Rio Ferdinand til at erkende at landsholdskarrieren nok er slut.

– Jeg har tidligere sagt, at hvis jeg ikke spillede denne sommer, så så jeg ingen fremtid for mig på det hold. Men jeg vil aldrig selv stoppe på landshold. Jeg vil altid være tilgængelig, men mit primære fokus er at spille for Manchester United, siger Rio Ferdinand i et interview med The Mirror.

– Jeg vil ikke blive oprørt over ikke at være med i landsholdstruppen, da jeg ikke ser mig selv som en del af den mere. Den tid er ovre, lyder det tørt fra den tidligere Leeds- og West Ham United-spiller.

Rio Ferdinand fejrede fornyelig sit 10 års jubilæum som Manchester United-spiller.

Heller ikke med til OL

Også Team GBs træner Stuart Pearce undlod at udtage Rio Ferdinand til den britiske trup til OL, hvilket også ærgede ham.

– Ja, selvfølgelig ville jeg det (have været med, red.). 100%!
Det er sådan noget der kun sker en gang i livet, og det fortalte jeg også Tom Cleverley, da han blev udtaget.

– Jeg sagde ‘Hør her, du kommer til at prøve noget jeg aldrig kommer til at gøre, og jeg har spillet i årevis.’ Alle ville gerne have været med. Man skulle være dum at sige nej til det. Manageren valgte mig ikke, men jeg var klar.

– Jeg vil ikke græde over spildt mælk. Det er en u-23 turnering, men jeg ville stadig gerne have været en del af det, lyder det fra Rio Ferdinand, som istedet måtte se holdkammeraten Ryan Giggs blive en af de tre udvalgte spillere på over 23 år.

Forrige artikel

De Gea: Det er hårdt i England

Næste artikel

Optakt: Shanghai Shenhua – Manchester United

ANNONCE