Landstræner håber på Fletcher

Den skotske landstræner Craig Levein håber fortsat på, at Darren Fletcher kan spille i VM kvalifikationskampen mod Serbien om tre uger.

Det kom som en overraskelse for de fleste United-fans, at Darren Fletcher i går spillede en halv times tid for United i en træningskamp mod skotske Aberdeen. Han kæmper fortsat med en tarmsygdom, og meldingerne fra Ferguson har hidtil ikke indikeret et snarligt comeback.

Men efter hans kamp i går, håber den skotske landstræner nu på, at han kan gøre brug af Fletcher om tre uger i forbindelse med den første VM kvalifikationskamp mod Serbien.

– Du vil måske kalde mig fjollet, men jeg håber stadig Darren vil være involveret. Han spillede lidt i går, og håber uden tvivl at komme til at spille mere. Det er et stort krav at stille ham, at spille kvalifikationskamp, men jeg har ikke opgivet ham endnu, siger Craig Levein i følge skotske medier.

Han erkender dog, at det handler om tålmodighed og at det i sidste ende er op til United om han må spille.

– Vi må vente og se hvordan det går. Jeg ville elske at have ham med i de kampe, men det styres af United. De ser ham mere end vi gør, da de er med ham hver dag. Deres læger og stab følger det hele tiden tæt, og hvis de på et tidspunkt vurderer at han igen kan spille førsteholdskampe, så vil jeg bruge ham.

– Hvis de siger OK, men at han ikke har spillet for United, vil jeg overveje at spille ham. Men igen, det er op til United. Han er nu på noget ny medicin, der ser ud til at virke. Det er stadig tidligt, og vi ønsker ikke at smide ham ud på dybt vand. Han har trænet med i alle træningerne med os i denne uge, han mangler lidt tempo naturligvis, men det er godt at se ham på træningsbanen, siger Craig Levein. 

Forrige artikel

Ferguson jubler over Fletcher-comeback

Næste artikel

United enige med Arsenal om van Persie

ANNONCE