Optakt: Fulham – Manchester United

United tager til Craven Cottage på jagt efter deres sjette Premier League-sejr i streg over Fulham.

Ikke siden december 2009 er det lykkes Fulham, at besejre “De Røde Djævle.” Det skal det heller ikke i morgen, hvor United har brug for de tre point. 

David Moyes’ tropper er otte point bag Premier Leagues førehunde Arsenal. I hvad der må betegnes som værende en skuffende sæsonstart, har holdet allerede smidt mange point på gulvet. 

Heldigvis er det så småt begyndt at se bedre ud for de regerende engelske mestre. I seneste Premier League-kamp fik United en hårdt tiltrængt sejr, da de vendte nederlag til sejr og slog Stoke 3-2 på Old Trafford. En god kamp for moralen. 

Det betyder at United pt. ligger nummer otte i ligaen med 14 point. 

Fire point under dem ligger Fulham, der har fået en noget blandet start på sæsonen. London-klubben har specielt haft det vanskeligt på hjemmebane, hvor det kun er lykkes dem at hente én enkelt sejr. Det skete, da de besejrede Everton 1-0. 

I holdets seneste Premier League-kamp tabte Martin Jols mandskab 2-0 til Southampton. Et nederlag, der efterlod den hollandske manager “forundret”, efter at han havde set sit hold knuse Crystal Palace 4-1 bare fem dage tidligere. 

Dato, tid og sted: 
Kampen spilles lørdag den 2. november, klokken 16:00 på Craven Cottage. 

Skader: 
Hjemmeholdet må undvære forsvarsklippen Brede Hangeland. 

Hugo Rodallega humpede fra banen i Fulhams midtugekamp i Capital One Cuppen. Han er derfor tvivlsom til weekenden.

Manchester United er ikke hårdt ramt på skadesfronten. Danny Welbeck når ikke at blive klar til lørdagens kamp. Det har David Moyes slået fast i optakten til kampen.

Til gengæld er Nemanja Vidic, Rio Ferdinand og Robin van Persie alle blevet meldt “fit for fight”, og Moyes får derfor et luksusproblem, når han skal udvælge sin startopstilling.

Dommer: 
Lee Probert skal dømme kampen.

Mulige startopstillinger: 

Fulham:
Stekelenburg
Riether – Senderos – Amorebieta – Richardson 
Ruiz – Parker – Sidwell – Kasami
Bent – Berbatov

Manchester United:
De Gea 
Rafael, Evans, Jones, Evra 
Carrick – Cleverley 
Nani – Rooney – Kagawa 
Van Persie

Hold øje med: 
Den tidligere Old Trafford-helt, Dimitar Berbatov, er den oplagte profil. Bulgaren har dog endnu ikke fundet topformen i indeværende sæson. Ét enkelt mål er det blevet til. 

Til gengæld har hans angrebsmakker, Darren Bent, set fornuftig ud. Sammen udgør de en duo, som kan komme til at gøre ondt på et til tider svingende United-forsvar.

Sagt forude for kampen: 
Vi tager én kamp ad gangen og forsøger at komme tættere på toppen. Vi har svinget en del i starten af sæsonen, så vi håber, vi kan få lidt mere stabilitet i vores præstationer.” – David Moyes.

Skribentens bud på kampens udfald: 
United er så småt begyndt at finde nogle af de gode takter frem igen, og Fulham har været langt fra overbevisende i denne sæson. David Moyes & co. nupper en 2-0-sejr.

Husker du? 
Da Manchester United smadrede Fulham 5-0 på Craven Cottage tilbage i 2011? Dengang spillede Dimitar Berbatov i den røde trøje, og han kom på tavlen med et elegant mål i de døende minutter. Øvrige målscorere var Danny Welbeck, Nani, Ryan Giggs og Wayne Rooney.

Hvem spiller rivalerne imod: 
Newcastle – Chelsea
Manchester City – Norwich
Arsenal – Liverpool

TV: 
Kampen bliver vist på TV3+ og 6’eren.

 

 

Forrige artikel

Blackpool låner Tyler Blackett

Næste artikel

Startopstillingen mod Fulham

ANNONCE