Cleverley nyder samarbejde med Kagawa

Tom Cleverley roser sin japanske holdkammerat og glæder sig over deres indbyrdes forståelse for hinanden på banen.

Nyindkøbet Shinji Kagawa har fået en fin start på sin Manchester United-karriere. Han har fået masser af spilletid, og han har imponeret de fleste med sin fremragende boldbehandling.

En anden spiller på Uniteds hold som har en god boldbehandling er Tom Cleverley, og han nyder sit samarbejde med den tidligere Dortmund-spiller.

– Jeg nyder virkelig at spille sammen med Shinji. Vi er virkelig på bølgelængde, når det kommer til et-to-spillet på banen, udtaler Cleverley til Inside United.

Generelt er den 23-årige midtbanespiller glad for sommerens tilføjelser til truppen, og han udtaler sig i rosende vendinger om Robin van Persie og Nick Powell.

– De har alle bragt rigtig meget. Vi ved alle sammen hvor god Robin van Persie er, og Nick Powell er en rigtig dygtig fodboldspiller og en fin fyr. Han har helt klart en fremtid, udtaler Cleverley.

Tom Cleverley selv har også fået en udmærket start på sæsonen. Han scorede for nyligt sit første mål for “De Røde Djævle”, da han kom på tavlen mod Newcastle i Liga Cuppen.

Forrige artikel

Holloway om United-emne: Skal have en god pris

Næste artikel

Rygte: Real Madrid interesseret i Chicharito

ANNONCE