Nu lader det til, at der omsider er positivt nyt på skadesfronten. Chris Smalling er ved at være spilleklar igen.
Den 22-årige forsvarsspiller har været ude siden sidste sæson hvor han brækkede foden, men angiveligt er han begyndt at træne fuldt med igen. Derfor kan han ifølge Daily Mail måske få en plads på bænken i søndagens udebanekamp mod Newcastle.
Manchester Uniteds forsvar er hårdt ramt af skader. Udover Chris Smalling, som altså nu er tæt på comeback, er også Nemanja Vidic og Phil Jones ude med skader.
Nemanja Vidic er ude i mindst seks uger endnu på grund af sin knæskade, og Phil Jones forventes ikke at være klar igen før næste næste måned.