Den engelske avis The Daily Mirror, som i går kunne berette detaljeret om hvad der skete efter slutfløjtet i Chelseas nederlag til Manchester United søndag aften, skriver onsdag at Mark Clattenburg raser over klubbens anklager mod ham.
Ifølge samme avis, så har Mark Clattenburg slået fast overfor venner at han bestemt ikke er racist og at han agter at gå hele vejen for at få renset sit navn.
– Mit omdømme og integritet er i fare her. Jeg har intet gjort galt og jeg vil forsvare dette til den bitre ende, har han ifølge avisen sagt til venner.
Det engelske fodboldforbund og det britiske politi er begge gået ind i sagen. Clattenburg bar under kampen headset, som hans tre assistenter kunne høre og ingen af disse har ifølge hørt noget som ikke skulle være i orden.
Clattenburg har desuden anmeldt en “ekstraordinær” rapport til fodboldforbundet ovenpå de dramatiske scener som udspillede sig, da Chelsea-lejren ville snakke med ham efter kampen.
At det netop er Chelsea, som har anklaget Mark Clattenburg for racisme, synes samtidig spetakulært. Klubbens egen anfører er i øjeblikket i karantæne for racisme mod QPR-spilleren Anton Ferdinand.
Managers støtter Clattenburg
Mens både dommernes fagforening og den myndighed som tildeler dommere til kampene allerede har givet deres støtte til Clattenburg i sagen, så har to tidligere Premier League-managers også givet dommeren deres støtte.
– Jeg må sige at jeg er forfærdet over det der sker. Jeg er på Mark Clattenburgs side. Jeg beder dommerne om at mandskabshåndtering og det er hvad han gr. Jeg er sikker på at han har sagt et par ting, men tror du der var kommet en snert af klage hvis Chelsea havde vundet kampen? spørger den tidligere QPR-manager Neil Warnock retorisk.
– Jeg har altid anset Mark Clattenburg som værende en eksemplarisk dommer. Jeg kan ikke forstå at noget af alt det vi kan læse kunne være sket. Jeg tror ikke han kunne være dum at sige noget der kunne sende ham i fedtefadet på denne måde. Jeg finder det meget urealistisk, men det må tiden vise, siger den tidligere Tottenham- og West Ham-manager Harry Redknapp.