Javier ‘Chichartio’ Hernandez begejstrede alle, da han blev skiftet ind i halvlegen af Manchester Uniteds seneste kamp mod Aston Villa, og vendte 2-0 til 3-2 til gæsterne.
Ikke mindst Sir Alex Ferguson som ovenpå kampen udtalte, at den 24-årige angriber med dén præstation, havde sikret sig en plads i startopstillingen til holdets næste kamp mod Norwich.
LÆS OGSÅ: Chichartio sikret plads i næste uge
Den skotske manager har tænkt sig at holde, hvad han lover. Det bekræftede han på dagens pressemøde.
– Det var godt for os a bringe Chicharito på banen (mod Aston Villa, red.), og han burde starte i morgen, udtaler Ferguson.
Manchester United spiller mod Norwich i morgen klokken 18.30 på Carrow Road.