Manchester United måtte her til eftermiddag undvære angrebsstjernen Wayne Rooney, da holdet mødte Newcastle United på boxing day.
Den engelske angriber var således hverken at finde i Manchester Uniteds startopstilling eller blandt reserverne, og sådan vil det nok være i de næste to til tre uger.
– Wayne lavede en flugter, da gårsdagens træning var ved at være overstået og fik en forstrækning i knæet, hvilket vil holde ham ude i 2-3 uger, forklarede Sir Alex Ferguson efter kampen.
– Det var ærgerligt, da jeg tror tror, at han ville have været fantastisk i dag efter hans kamp i lørdag. Han var desperat for at spille, men vi ville ikke risikere noget, forklarede Ferguson, som også måtte undvære Danny Welbeck og Ashley Young.
– Danny Welbeck blev syg på hotellet i går aftes, og Ashley Young blev også skadet til træningen i går, lød det fra Ferguson, som heller ikke brugte Nemanja Vidic i startopstillingen af hensyn til serberens knæ, som han først er kommet tilbage fra i sidste uge.