Medie: United har budt på Zaha

Manchester United har afleveret et officielt bud på 6 mio. pund for Crystal Palaces Wilfried Zaha. Det skriver Goal.com.

Wilfried Zaha, der betegnes som et af de største talenter i engelsk fodbold, kan være tæt på at skifte tilværelsen i den næstbedste række ud med en i den bedste.

Således skriver Goal.com, at Manchester United her til morgen har indleveret et officielt bud på 6 mio. pund for den 20-årige kantspiller.

David Gill indrømmede tidligere på ugen, at United holder øje med Zaha, men at stortalentet, der står noteret for en enkelt landskamp, under alle omstændigheder først bliver United-spiller til sommer.

Der har da også tidligere været skriverier om, at United vil købe Zaha med henblik på at lade ham blive i Crystal Palace sæsonen ud.

Foruden United menes også Arsenal og Tottenham at være interesserede i Wilfried Zaha, der dog foretrækker et skifte til Old Trafford.

Forrige artikel

De tørre facts: Bedste United-sæson nogensinde?

Næste artikel

Fergie: Fletcher kommer stærkt igen

ANNONCE