Keane har nydt tiden i Leicester

Michael Keane er glad for sit lejeophold i Leicester, og er åben for at vende tilbage igen næste sæson.

I starten af november blev Michael Keane sendt til Leicester på udlån. Her har den unge forsvarsspiller gjort det glimrende, og er blevet en vigtig brik i klubbens kamp for oprykning til Premier League. Såfremt det lykkes, kan Keane sagtens se sig selv på lån i Leicester igen næste sæson.

– Jeg er bestemt åben for at vende tilbage, specielt hvis vi rykker op. Vi må se hvad der sker, men jeg har elsket min tid her. Det har overgået alle mine forventninger. Jeg havde regnet med at spille lidt kampe i ny og næ, men jeg har spillet alle kampene, og lærer meget hver eneste gang.

– Jeg har forbedret min fysik og har lært hvordan jeg skal agere overfor de store stærke angribere. Jeg mener også, at jeg er blevet bedre i luftspillet, siger Keane til Leicester Mercury.

Vigtige kampe venter

Leicester har tre kampe tilbage af indeværende sæson. Pt er klubben på nummer seks i the Championship, hvilket lige præcis er nok til at få lov at spille om den sidste billet til Premier League. I de sidste tre kamp venter Crystal Palace, Watford og Nottingham Forest, der alle også kæmper for en plads i det forjættede land næste sæson.

– Jeg må lære af disse store kampe, for hvis jeg kommer retur til Manchester United så er der jo konstant store kampe på programmet. Vi har tre kampe tilbage mod hold omkring os. På en måde er det helt fint, for det jo samtidig at de forhåbentlig smider point i kampen om oprykning, siger Michael Keane.

Indtil videre er det blevet til 22 kampe og tre mål for Keane i Leciester.

Forrige artikel

Young ude resten af sæsonen

Næste artikel

Carrick-anerkendelse kommer for sent

ANNONCE