Gill: Zaha det helt rigtige køb

Afgående direktør David Gill ser store perspektiver i indkøbet af Wilfried Zaha.

Manchester United slog i januar til og snuppede den finurlige kantspiller Wilfried Zaha i Crystal Palace, og ifølge direktør David Gill er det i et indkøb helt i tråd med klubbens linje.

– Det er interessant at notere, at vi havde fem spillere i den engelske landsholdstrup for nylig. Briter har altid udgjort stammen i Manchester United. De gjorde det under Matt Busby, og de gjorde det under Sir Alex. I dag handler om at have det rette mix af briter og udlændinge, siger Gill i den nye bog Champions 2013.

– Zaha har meget at lære, hvilket han også selv er bevidst om. Jeg er sikker på han bliver en oplevelse i United, det er forventningen. Han har det lille ekstra. Han kan sætte folk af og dække både på kanten og centrelt. Det er godt for os.

– Han er en spiller, vi længe har kendt til, og som Alex selv har fulgt. Vi scoutede på ham som stort set alle andre klubber. Taget hans alder, potentiale og det han kan give Manchester United i betragtning, var det det rigtige at slå til, selvom han stadig er usleben.

Zaha kan komme til at koste United op til 15 millioner pund.

Forrige artikel

Bekræftet: United køber Varela

Næste artikel

Ronaldo: Har ikke talt med nogen

ANNONCE