Håber på fansenes støtte

David Moyes håber på, at Manchester Uniteds fans vil bakke ham op, selvom den nye manager for “De røde djævle” tager over efter en klublegende som Sir Alex Ferguson, der har været i klubben i tæt på 27 år.

– Jeg vil være ny for en masse fan, sagde David Moyes under dagens pressemøde, hvor skotten for alvor kom i rampelyset for første gang som manager for Manchester United.

– Det er en ny æra, men Sir Alex Ferguson vil aldrig forsvinde. Han vil altid være her. Du kan se hans statue, du kan se hans tribune, og han er bestemt en, jeg vil gå til.

Tidspunktet for en anden

Og selvom David Moyes er et nyt bekendtskab for mange af Manchester Uniteds fans, som har måske kun har været fan af klubben, imens manageren har heddet Sir Alex Ferguson, så håber Moyes, at klubbens fans vil bakke ham op.

– Forhåbentlig vil supporterne indse, at det var hans tid (Sir Alex Fergusons’ tid, red.) til at stoppe, og det var tidspunktet for en anden, sagde David Moyes.

– Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg ved, hvad jobbet indebærer. Men jeg ved også, at Sir Alex Ferguson vidste, hvad jobbet indebar, da han tog over, og han har overdraget mig en trup, der kan vinde Premier League-titlen.

Forrige artikel

Moyes spurgte om Scholes ville blive

Næste artikel

Nanis fremtid fortsat usikker

ANNONCE