Det kom som et chok for de fleste, da Sir Alex Ferguson i maj måned begærede sin pension fra managerstolen i Manchester United.
Der gik dog ikke lang tid før Manchester United kunne præsentere afløseren i den daværende Everton-manager David Moyes, som her fortæller om sin ansættelse.
– Det var torsdagen før vi skulle møde Liverpool og jeg var i Altrincham med min kone. Jeg var netop fyldt 50 ugen forinden og hun havde givet mig et ur i fødselsdagsgave, som jeg var ved at få taget et led ud af.
Ville ikke møde Sir Alex i jeans
– Telefonen ringede og det var Sir Alex. Jeg havde ingen idé om hvorfor han skulle ringe, men han spurgte om jeg kom forbi hans hus til en gang frokost.
– Jeg sagde til min kone at han nok var ude efter en af mine spillere. Jeg havde bare et par jeans og en t-shirt på, så jeg følte jeg hellere måtte tage hjem og skifte først. Jeg ville aldrig tage hen og mødes med Sir Alex iført et par jeans, slår den nybagte Manchester United-manager fast.
Moyes efterlod konen i butikken og tog herefter hjem for at skifte tøj og tage videre til Sir Alex Fergusons hus i Wilmslow.
– Jeg havde ingen idé om hvad der skulle ske. Han fulgte mig op ad trappen, skænkede en kop te og sagde så de ord jeg aldrig vil glemme. De var: “Jeg stopper og du er den næste manager i Manchester United”.
– Jeg tog tilbage til butikscentret og hentede Pamela (David Moyes’s kone, red.), som godt nok må ha undret sig over hvad jeg skulle. Jeg sagde til hende: “Jeg er den næste Manchester United-manag”. Jeg kan ikke gentage hvad hun svarede.
Efter at have skrevet under på en 6-årig kontrakt, så er David Moyes nu klar til at tage over for Sir Alex Ferguson.
– Jeg har hørt mange mennesker sige at de ikke vil efterfølge Sir Alex. Mange gode managers har sagt at de ikke vil tage det job. Men han afleverer et rigtig godt hold og jeg føler mig prisgivet lige nu.