Avis: Strootman enig med Roma

Ifølge den italienske avis Il Messaggero er Kevin Strootman og Roma blevet enige om de personlige vilkår. Men PSV og hovedstadsklubben er uenige om overgangssummen.

Roma er i førerposition til at sikre sig PSV Eindhovens højt profilerede midtbanespiller Kevin Strootman.

Det skriver Il Messaggero, der erfarer, at den 23-årige hollænder er blevet enig med den italienske hovedstadsklub om de personlige vilkår.

Men selvom Strootman har sagt ja til Roma, kræver PSV mellem 15-20 mio. pund for at lade ham slippe. Og ifølge avisens oplysninger vil Roma højst betale 11 mio. pund for landsholdsspilleren.

Flere engelske medier skrev i juni, at Manchester United var tæt på at sikre sig Strootman, ligesom Arsenal også skulle have snøren ude efter ham.

Forrige artikel

Palace opgiver Zaha

Næste artikel

Moyes vil vinde mere end Premier League

ANNONCE