Ingen ny kontrakt til Rooney

Uniteds administrerende direktør Ed Woodward afviser at man vil tilbyde Rooney en ny kontrakt lige foreløbig.

Wayne Rooney er vel den spiller, der er mest omdiskuteret denne sommer. Utallige klubber skulle være ude efter den stærke angriber, men United vil fastholde angriberen der måske/måske ikke vil væk fra Old Trafford.

Sidste gang Rooney lavede et show og ville væk fra United, endte det hele lykkeligt med kontraktforlængelse og kæmpe lønforhøjelse til Rooney. Men den går ikke denne gang siger Uniteds direktør.

– Der er ikke tilbudt nogen forlængelse af kontrakten. Jeg sætter mig ikke ned og snakker om det med hvem som helst, og der er ingen aftaler om dette i kalenderen, siger Ed Woodward, der samtidig fortæller at United ikke frygter at kontrakten løber ud og Rooney kan smutte gratis.

United er mere end Rooney

Samtidig er David Moyes ved at være træt af den evige snak om Rooney. United er meget mere end Wayne Rooney, men Moyes håber dog, at han kan få den engelske landsholdsangriber tilbage i topform.

– Manchester United handler om holdet, og vi vil ikke tillade at Rooney bliver større end klubben. Men vi skal score mange mål, så jeg tror han kan spille en enorm rolle for os. Hvis van Persie bliver skadet, kan Rooney spille helt oppe foran, og han kan spille lidt længere tilbage, og samtidig vil jeg gerne fastholde muligheden for at spille med begge to samtidig.

– Jeg vil se om det er muligt at få Roney tilbage hvor han var tidligere. Det er en udfordring jeg vil tage op. Men vi skal ikke udelukkende koncentrere os om ham, siger Moyes.

Forrige artikel

Moyes: Jeg står med en blankocheck

Næste artikel

Video: Av Danny... Av

ANNONCE