Ferdinand: Tænker ikke mere på Real Madrid-kampen

Ny sæson, nye kampe. Det er måden Rio Ferdinand tænker på, og han bruger ikke mere tid til sidste sæsons skuffende exit mod Real Madrid.

Det var enormt skuffende for United at ryge ud af sidste sæsons Champions League. Ikke så meget at det allerede skete i 8-delsfinalerne, men mere måden det skete på. En mindre heldig kendelse fra en tyrkisk dommer betød, at United løb tør for kræfter før tid, og Real Madrid gik videre i turneringen.

Det er dog glemt, og en ny sæson er i gang. Sådan tænker i hvert fald Rio Ferdinand, der vil forbedre sidste sæsons resultater i Europa.

– Vi behøver ingen ekstra motivation. Vi var alle ekstremt skuffede da vi røg ud, men det hænger vi os ikke længere i. Vi er startet forfra nu her, ny sæson, ny pulje og nye kampe. Sidste sæson er ude af systemet, og vi behøver ikke bruge skuffelsen som en ekstra form for motivation, sagde Rio på dagens pressemøde.

Hård gruppe – vigtigt med fokus

Men gruppe A bliver bestemt ingen walk-over. Modstanderne fra Leverkusen, Shakhtar Donetsk og Sociedad kan sagtens spille med i det fine selskab, og Rio Ferdinand ved, at United skal levere varen for at gå videre.

– Tyskerne gjorde det godt sidste år, inden da var det spanierne. Det går lidt i ring, så vi håber det er vores tur i år. Måske er det meget godt med en hård gruppe, det vil holde os alle på tæerne. Vi skal ikke hvile for mange, for alle holdene er gode, og alle vil videre fra puljen.

– Men altså, hvis man ikke vandt sidste år, så skal man indhente noget i år. Vi røg ud under mystiske omstændigheder sidste sæson, men forhåbentlig kan vi forbedre os i år. Vi forbedrede os sidste sæson i forhold til året før, og forhåbentlig kan vi forbedre os endnu engang, siger Rio Ferdinand.

Forrige artikel

Moyes glæder sig til Europa

Næste artikel

Derfor er Januzaj ikke med i CL-truppen

ANNONCE