Kroos: Premier League en mulighed

Hvis Toni Kroos ikke kan blive enig med Bayern München om en ny kontrakt, kunne han sagtens være fristet af et skifte til England.

Toni Kroos vil have mere i løn, men han kan ikke finde fælles fodslag med sin klub om hvor meget mere, han skal have. Derfor tøver den tyske midtbaneprofil med at forlænge sin kontrakt med Bayern München, og eftersom en nuværende udløber næste sommer, kan Champions League-vinderne blive tvunget til at sælge ham allerede denne sommer.

Ifølge rygterne har Manchester United længe haft et godt øje til den 24-årige Kroos, og nu åbner hovedpersonen selv op for et skifte til den bedste engelske række. Ved pressemødet forud for Champions League-ottendedelsfinalen mod Arsenal i morgen sagde han ifølge Daily Telegraph således:

– Der er ikke truffet nogen beslutning. Det er ingen hemmelighed, at Premier League er en mulighed for mig.

Rygterne om Uniteds interesse i Kroos tog for alvor fart i januar, da David Moyes blev spottet i Tyskland, hvor han sammen med Kroos’ agent overværede Bayern München besejre Borussie Mönchengladbach med 2-0. 

Forrige artikel

FA Cup lodtrækning får indflydelse på Europa

Næste artikel

Rygte: United vil have Saints-duo

ANNONCE