Moyes: Welbeck er vigtig

David Moyes understreger, at Danny Welbeck er en vigtig spiller for United, selvom der går rygter om, at han er utilfreds.

Danny Welbeck har en fremtid i Manchester United, så længe David Moyes er manager. 

I hvert fald slog skotten efter gårsdagens 2-0-nederlag til Everton fast, at den 23-årige angriber er en vigtig spiller. 

– Danny Welbeck er meget vigtig for mig, og jeg sætter virkelig pris på ham. Som du ved, har der været mange historier, lød det fra Moyes efter kampen. 

Flere engelske medier, heriblandt The Guardian, skrev søndag, at Welbeck vil væk fra Old Trafford. 

Det sker angiveligt som en konsekvens af, at han ønsker mere spilletid, samt at hans forhold til Moyes har lidt et alvorligt knæk. 

Danny Welbeck er et produkt af Manchester Uniteds talentakademi. 

Forrige artikel

MUTV afbrød kritik af Moyes

Næste artikel

Rio: Frustrerende og skuffende

ANNONCE