Giggs takker Moyes

Ryan Giggs takkede på dagens pressemøde David Moyes for at inddrage ham i trænerteamet forud for denne sæson.

Den nuværende manager Ryan Giggs blev sidste sommer en del af trænerteamet, og har i denne sæson fungeret som spillende træner for United. Og den walisiske troldmand er glad for den mulighed han fik af David Moyes.

– Jeg vil gerne takke David Moyes for at give mig den første mulighed for at komme i gang med at træne. Jeg vil altid huske da han i sommers ringede og tilbød mig en rolle i teamet. Jeg har naturligvis stadig spillet selv også, men jeg er glad for at have fået chancen i trænerrollen også, sagde Giggs.

Samtidig fortalte den 40-årige spillende manager lidt om den hektiske uge det har været for Manchester United.

– Det har været en turbulent uge for klubben, og jeg blev noget overrasket da Ed Woodward i tirsdags informerede mig om fyringen, og spurgte mig om at overtage rollen. Det var været hektisk, men jeg har nydt det. Det har været anderledes, kaotisk og jeg har fået et indblik i hvad det kræver at være manager i United, fortalte Giggs.

Forrige artikel

Giggs stolt over tiliden

Næste artikel

- Vi skal spille som Manchester United

ANNONCE