Rooney: Scholes gør folk irriterede

Wayne Rooney svarer nu Paul Scholes igen, efter sidstnævnte satte spørgsmålstegn ved angriberens udløbsdato som topspiller.

Det er langt fra faldet i god jord hos Manchester United, at klublegenden og den tidligere førsteholdstræner Paul Scholes har sat spørgsmålstegn ved Wayne Rooneys evner. 

Sådan lyder det nu fra Rooney selv. Det var i slutningen af sidste måned, at Scholes på sin blog hos Paddy Power skrev, at Rooney kan have toppet i sin karriere. 

– Jeg er sikker på, at han har gjort mange folk irriterede i Manchester United, for de betragter mig som god nok til at give en ny aftale. Så de har tydeligvis en anden mening end Paul, siger Rooney ifølge Espn. 

– Det var en smule mærkeligt, hvis jeg skal være ærlig. Men han har sine egne meninger, og det har han ret til, fortsætter Rooney, der dog understreger, at han stadig respekterer Scholes. 

– Jeg er ikke enig, men han er nok den bedste spiller, jeg har spillet med, så jeg vil ikke kritisere hans evner. Men jeg er ikke enig i hans pointe. Jeg er sikker på, at han har en grund til at sige det, han gør. 

Rooney slår samtidig fast, at han ikke har hørt personligt fra Scholes omkring kritikken. 

– Han har været en stor spiller for Man United, men jeg har aldrig haft hans nummer, og han har ikke haft mit, siger Rooney. 

Wayne Rooney er efter alt at dømme i startopstillingen, når England på lørdag spiller sin første kamp under VM mod Italien. 

Forrige artikel

Den Glade Gris tænder op for grillen

Næste artikel

Miranda bekræfter forhandlinger

ANNONCE