Miranda bekræfter forhandlinger

Atlético Madrids brasilianske forsvarsspiller Miranda fortæller, at han har tilbud fra både engelske og spanske klubber.

Miranda kan være på vej væk fra Atlético Madrid efter en sæson, der har budt på La Liga-guld og Champions League-sølv. 

Den 29-årige forsvarsspiller er blevet sat i forbindelse med Manchester United, og nu indrømmer brasilianeren, at han overvejer at søge nye græsgange. 

– Jeg har modtaget flere tilbud, og vi forhandler. Jeg har tilbud fra spanske og engelske klubber og fra andre ligaer. Min agent er i Europa i øjeblikket for at få klarhed over min fremtid, siger Miranda til Espn Radio. 

Hvis United ønsker at hente Miranda, skal de imidlertid have den store tegnebog frem. 

– Min frikøbsklausul hos Atlético Madrid er på 30 mio. euro, men det kan forhandles, siger Miranda. 

Engelske medier har i løbet af de sidste måneder skrevet, at Louis van Gaal får op mod 150 mio. pund at handle ind for af Manchester United. 

Indtil videre lader indkøbene dog vente på sig. 

Forrige artikel

Rooney: Scholes gør folk irriterede

Næste artikel

Rooney: Ronaldo har brug for hæder

ANNONCE