Spøjst rygte: Real vil låne reserve

Real Madrid har set sig lune på Guillermo Varela fra Manchester Uniteds U21-mandskab. Det skriver Tuttomercatoweb.

Imens bølgerne går højt omkring Angel di Marias rekordtransfer til Manchester United, så vil spanierne eftersigende sikre sig Uniteds unge uruguayaner på en lejeaftale. 

Rygter mener også, at Real Madrid vil have en købsoption på omkring fem millioner euro for talentet. 

Højrebacken, der synes langt fra førsteholdet, har imponeret i glimt for reserverne, hvor det har taget ham tid at falde til. Han tilbragte meget af sidste sæson i hjemlandet af familiære årsager. 

21-årige Guillermo Varela var Sir Alex Fergusons allersidste signing i cheftrænersædet. 

Forrige artikel

Medier: Di Maria skifter i dag

Næste artikel

LvG: Kagawa kan ikke tilpasse sig

ANNONCE