Everton: Rooney er velkommen

Evertons bestyrelsesformand, Bill Kenwright, kan sagtens se Wayne Rooney vende tilbage til Goodison Park i fremtiden.

Wayne Rooney er mere end velkommen på Goodison Park, hvis han drømmer om at trække Everton-trøjen over hovedet igen. 

Sådan lyder det fra Liverpool-klubbens bestyrelsesformand Bill Kenwright, der betegner comeback-muligheden som realistisk.

– Ja. Han kommer tilbage til Goodison. Han er Evertonian, og det er hans familie også. Han er velkommen til at komme tilbage, siger Kenwright til BBC.

Rooney fik debut som 16-årig for Evertons førstehold. Fem dage før sin 17 års fødselsdag scorede Rooney et brag af et vindermål i en kamp mod Arsenal. 

Siden skiftet fra Everton til United i 2004 har Rooney haft et belastet forhold til sin tidligere klubs fans. 

For et par sæsoner siden gjorde han sig især bemærket i en kamp mellem de to hold, da han efter lang tids hetz fra hjemmepublikummet kyssede United-logoet. Kort tid efter blev han skiftet ud af Sir Alex Ferguson.

Wayne Rooney skrev i sidste sæson under på en ny femårig kontrakt med Manchester United. 

Forrige artikel

De Gea: Valdes skal ikke erstatte mig

Næste artikel

Januzaj: Lærte meget til VM

ANNONCE