Rooney laver ikke bokse jubel igen

Wayne Rooney viste en rigtig engelsk humor, da han lavede sjov med diverse engelske formiddagsaviser, der havde bragt historien om, hvordan han var blevet knockouted af Phil Bardsley. Han fejrede et mål mod Tottenham med først at lave et par skyggeslag, før han lod sig falde til jorden.

United-kaptajnen har dog sidenhen fundet ud af, at det måske ikke var den smarteste idé, da hans kone havde set, at parrets søn havde lavet en efterligning af sin berømte fars jubelscene i klasseværelset.

– Min kone hentede ham fra skole og så, at han lavede jubelscenen i klasseværelset. Jeg kan forsikre om, at jeg ikke laver den jubel igen, udtaler han på et pressemøde forud for en engelsk landskamp ifølge Daily Mail.

– Jeg ser dog ikke jubelscenen som det store problem. Jeg talte med van Gaal om det, og han var af samme holdning. Hvis jeg følte, det var forkert, ville jeg undskylde det, men det er et overstået kapitel for mig.

Rooney erkender dog, at han har skullet stået model til en del røg fra holdkammerater i United og på landsholdet.

– Der har været lidt drillerier både ved United og her på landsholdslejren, men det er, hvad man kan forvente. Det er en gruppe drengerøve.

Rooney og resten af det engelske landshold spiller i aften mod Litauen i kvalifikationen til EM-slutrunden i Frankrig næste år.

 

Forrige artikel

To kasser af Falcao for Colombia

Næste artikel

Winston Bogarde har tiltro til Louis van Gaal

ANNONCE