Saudisk kronprins lurer på United – men klubben er ikke til salg

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, er angiveligt interesseret i at købe Manchester United, men Glazers vil ikke sælge.

Manchester United er kommet i søgelyset hos en af verdens mest magtfulde mænd. 

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Ifølge flere engelske medier, heriblandt Sky Sports, er den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, interesseret i at investere nogle af sine oliemilliarder i en fodboldklub, og her skulle Manchester United stå højt på listen. 

Samme medie erfarer dog, at Glazer-familien har gjort det klart, at de ikke er interessede at sælge aktiemajoriteten, som de selv overtog i 2005. 

Glazer-familien købte Manchester United for 790 mio. pund for 13 år siden og børsnoterede klubben i New York i 2012. Siden da er Uniteds markedsværdi steget til omkring 3 mia. dollar. 

Saudi-Arabien er på trods af landets beskedne størrelse et af verdens rigeste grundet dets massive oliereserver og dertilhørende produktion. Kongedømmet har længe været kritiseret for at undertrykke dets befolkning gennem en striks fortolkning af den islamiske lovgivning, Sharia. Offentlige henrettelser, afstraffelser og systematisk kvindeundertrykkelse har således været kotume de seneste mange årtier. 

Mohammed bin Salman har imidlertid iværksat en række reformer, der bl.a. giver kvinder flere rettigheder. Kronprisen befinder sig dog i øjeblikket i et internationalt stormvejr, efter en saudisk journalist på Washington Post, der er kendt for sit kritiske arbejde omkring sit hjemland, forsvandt sporløst efter at have besøgt det saudiske konsul i Tyrkiet. Ifølge sidstnævntes myndigheder er han blevet myrdet af saudierne. 

Saudi-Arabiens naboer, De Forenede Arabiske Emirater, er allerede massivt til stede i toppen af fodboldverden, da landet de facto ejer både Manchester City og PSG. 

Manchester United og Saudi-Arabien indgik for et år siden en aftale om, at de 20. dobbelt engelske mestre skal hjælpe med at udvikle landets fodboldinfrastruktur. Derudover er United officiel partner med teleselskabet Saudi Telecom. 

Ifølge Sky Sports skal Uniteds medbestyrelsesformand Avram Glazer deltage i en stort anlagt investeringskonference i den saudiske hovedstad, Riyadh, på næste tirsdag. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Podcast-special: Talentudviklingen i United

Næste artikel

- Rashford mangler målinstinkt

Relaterede artikler
Gå til siden

MEN: Varanes skade er ikke alvorlig

Raphael Varane udgik med en ankelskade i gårsdagens nederlag mod Manchester City. Det forventes ikke, at skaden holder midterforsvaren ude i lang tid.
ANNONCE
Total
0
Share