PSV: Kontakt med United om Depay

De hollandske mestre bekræfter, at Manchester United er interesseret i Memphis Depay.

Memphis Depay er længe blevet sat i forbindelse med Manchester United. 

Nu bekræfter de nyslåede hollandske mestre, PSV Eindhoven, at man har været i kontakt med den nordengelske storklub om en evt. transfer.

– Vi har fået en telefonopringning fra dem omkring ham (Depay, red.), siger Marcel Brands, teknisk direktør i PSV, til Sky Sports. 

Han slår dog samtidig fast, at United langt fra er den eneste klub, der har følere ude omkring offensivspilleren. 

– Der har ikke været nogen forhandlinger endnu. Der er adskillige topklubber, som har udtrykt interesse, lyder det fra Brands. 

21-årige Depay har nettet 20 gange for PSV i denne sæson.

Ifølge Sky Sports har Tottenham tidligere fået afvist et bud på 14,5 mio. pund for Depay. Marcel Brands slår da også fast, at Depay er en dyr herre. 

– Det vil være meget højere end buddet fra Tottenham, siger Brands. 

PSV’s cheftræner, Phillip Cocu, sagde for nylig, at han forventer at miste Memphis Depay i sommerpausen.  

Forrige artikel

Avis: Di Maria opsat på at blive

Næste artikel

- Chelsea spillede som et mesterhold

ANNONCE