Manchester United løb torsdag aften ind i en ny skuffelse, da Liverpool sendte dem ud af Europa League.
Louis van Gaal understreger dog, at han er stolt af sine spilleres indsats.
– Jeg er ikke sur, jeg er ikke frustreret. Jeg er meget stolt af mine spillere. De gav alt, hvad de havde, og jeg er meget tilfreds med, at fansene anerkendte det, siger van Gaal ifølge flere engelske medier og fortsætter:
– De klappede af os efter kampen, selvom vi er ude. Det synes jeg er meget bemærkelsesværdigt. Vi skabte en masse chancer. Vi scorede på straffespark, Lingard, Mata, Fellaini og Martial havde chancer, og så lukker vi et mål ind i de sidste sekunder.
United har stadig mulighed for at vinde FA Cuppen, mens klubben kæmper for de Champions League-givende pladser i Premier League.
Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her
Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her