Ibra dedikerer sejren til fansene

Zlatan Ibrahimovic blev matchvinder sidst i kampen mod Crystal Palace, da han drejede den ind til slutresultatet 2-1. Det var ikke lykkes uden den massive opbakning fra fansene, siger svenskeren.

Manchester Uniteds 35-årige spydspids scorede sit ottende Premier League-mål sent i opgøret ude mod Crystal Palace, og det kom naturligvis som en forløsning for spillerne såvel som for de højlydte, medrejsende fans.

Zlatan Ibrahimovic har ikke lagt skjul på, at han er imponeret over supporten fra fansene i Manchester United, og i aften får netop de rosende ord med på vejen.

– Vi er så forkælede med den opbakning vi får i samtlige kampe. Fansene er fantastiske, siger matchvinderen til MUTV.

– I gode tider og dårlige tider er fansene altid til at stole på, og det giver os motivation til at gøre vores ypperste. Man vil bare give det ekstra for deres skyld.

Zlatan Ibrahimovic har med aftenens kasse scoret 13 gange i alle turneringer for Manchester United.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho glad for stærk reaktion

Næste artikel

Pogba: Det var en hård modstander

ANNONCE