Den skotske manager lyder temmelig sikker i sin sag, når han siger, at det kun vil tage et øjeblik at hente Wayne Rooney.
Manchester United er uden tvivl favoritterne til at købe angriberen, efter han tidligere idag blev sat på transferlisten efter eget ønske.
Rooney vil ud at spille i Europa hvert år, og det er et ønske, som United er favoritter til at indfri.
Ferguson afslører på klubbens hjemmeside, at Uniteds direktør, David Gill, er gået i dialog med Evertons formand, Bill Kenwright.
“David Gill er i dailog med Bill Kenwright, og det tager kun et sekund at sige ja. Det eneste problematiske er at få lægetjekket klart, men lige nu er vi ikke nået så langt, at vi kan begynde at tale om lægetjek. Vi venter på en aftale med Everton, før vi kan gøre noget,” udtaler Ferguson.
Ovenpå Fergusons udtalelser, så lyder det altså til, at United nok skal nå at få købt en ny spiller inden transferdeadlinen på tirsdag.