United afviser et bud fra Spurs på Anthony Martial. Det rapporterer RMC Sport fra Frankrig.
Ifølge engelske Independent afviser Tottenham, at de har forsøgt at hente den 21-årige spiller. Men interessen skulle eftersigende være tilstede.
Martial har været rygtet til italienske Inter henover sommeren, som et led i en byttehandel for Ivan Perisic. Men den idé har Jose Mourinho angiveligt afvist, hvorfor det er endnu mere usandsynligt, at han vil sælge franskmanden til en Premier League-rival.
Den tidligere AS Monaco-spillers agent har i dette transfervindue flere gange udtalt, at han bliver i Manchester United.