I al ubemærkethed har Ryan Giggs været tilbage og hjælpe Manchester United.
Ifølge Espn har den 43-årige waliser på det sidste hjulpet med at træne Uniteds U23-hold forud for The Premier League International Cup. Det er ingen hemmelighed, at Giggs er gode venner med Nicky Butt, der står i spidsen for talentakademiet i Manchester United.
Det er første gang siden 2016, at den tidligere offensivspiller har bistået sin gamle klub på træningsbanen. I slutningen af 2014 var han midlertidig manager for United, efter klubben havde fyret David Moyes, og indtil Jose Mourinhos ankomst var han assistenttræner for Louis van Gaal.
Siden da har der været stille omkring Giggs, der ikke har lagt skjul på, at han jagter en trænerkarriere. I går, tirsdag, kom det frem, at Giggs er blevet ansat i en ledende stilling hos Vietnams Fodboldforbund, hvor han bl.a. skal hjælpe med talentarbejdet.
Ryan Giggs nåede i sin aktive karriere at optræde mere end 1000 gange for United og Wales tilsammen. Han lagde støvlerne på hylden for tre et halvt år siden.