Der er delte meninger om, hvordan José Mourinho har klaret de første snart to år som Manchester United-manager. I sin første sæson førte han klubben til to pokaler, og i denne sæson er United stadig med i FA Cuppen og Champions League.
I ligaen er United imidlertid langt fra førerholdet Manchester City, og hold som Liverpool og Tottenham virker mere sammenspillet. Det er punkter, der lægger i den bunke af kritik, som kan rettes mod José Mourinho.
Gary Neville, der tidligere huserede på Uniteds højreback og til sidst med anførerbindet, siger, at han også har gjort sig tanker om, hvem der kunne efterfølge Mourinho, men han er United-fan og ønsker derfor, at den nuværende manager får succes.
– Det interesser mig ikke at diskutere, hvem der skal efterfølge Mourinho. Jeg har en klar idé om det, men jeg er fan af klubben, og derfor ønsker jeg, at Mourinho får succes først.
– Jeg tror på, at Mourinho bliver succesfuld, for det har han været alle de steder, han har været, siger Neville.
Neville erkender, at han nogle gange kan miste troen på projektet som alle andre United-fans, men minder om, at tålmodighed er en dyd, og at tillid i den næste sæson eller to kan være afgørende for Mourinhos succes.
Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den?