Vildt United-comeback i London

Crystal Palace var foran 2-0, men heller ikke i 18. Premier League-forsøg kunne de besejre Manchester United.

Før aftenens kamp var der snak om, at Crystal Palace ikke havde besejret Manchester United i 27 år, og det var svært at forestille sig, hvordan det skulle lykkes i denne omgang. 

Fast forward til kort inde i anden halvleg på Selhurst Park, og pludselig var det ikke uænkeligt, at Crystal Palace kunne besejre Mourinhos tropper. På mål af Townsend og Van Aanholt var aftenens værter kommet på 2-0.

Set på præstationen i første halvleg var det svært at få øje på, hvordan ‘De Røde Djævle’ skulle komme tilbage.

Men Mourinho skal have have kredit for, hvordan han ændrede kampen. I pausen blev en anonym McTominay pillet ud og erstattet med Mata. Og siden skiftede portugiseren Young og Valencia ud, og så spillede United 3-5-2 i stedet for 4-3-3.

Det gav flere muligheder i offensiven, og pludselig lignede det, at holdet kunne komme tilbage. Først var det Smalling, der reducerede, og siden scorede Lukaku for anden runde i træk.

Efter udligningen var det, som om United trak lidt i håndbremsen, og vi skulle frem til det næsten sidste spark i kampen, før Nemanja Matic fra 25 meter sparkede et flot sejrsmål ind. United vandt dermed 3-2 og tog andenpladsen tilbage fra Liverpool, som man møder i weekenden. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Startopstillingen mod Palace

Næste artikel

Mourinho: Det var en utrolig kamp

ANNONCE