Sir Alex Ferguson måtte fredag gå til erkendelse og bekræfte rygterne, som har svirret i engelsk presse i et par dage om, at Roy Carrolls og Wes Browns fremtid i Manchester United kan hænge i en tynd tråd.
De to spillere har nemlig begge afvist Manchester Uniteds udspil til nye kontrakter, da de begge kræver mere i løn.
“Wes´s kontrakt ender efter denne sæson. Vi har givet ham et tilbud, som han har afvist, så nu er det op til ham.
Vi vil ikke forhandle yderligere,” lyder den kontante melding fra Ferguson og fortsætter:
“Selvfølgelig ville vi helst undgå en situation, hvor han forlader os på en fri transfer, men det er hans beslutning. Hvis han vil andre steder hen, så er det op til ham. Man kan ikke gøre noget med nutidens fodboldspillere,” udtaler Ferguson ifølge Independent.
Wes Brown har i mange år været tæt på at få en stamplads i Manchester United, men langtids skader har umuliggjort det flere gange.
I sidste sæson fik han dog lidt motivation, da han fik overraskt det prestigefyldte 6-tal på sin ryg. Men så snart sæsonen startede var han skadet igen.
Han er dog kommet tilbage igen og skal nu forsøge at genvinde en plads i centerforsvaret, hvor Mikael Silvestre og Rio Ferdinand besidder pladserne sikkert.
Det kan måske være den konkurrence, som også har gjort, at han måske gerne vil væk.
Brown menes at tjene op imod 250.000 kroner om ugen i sin nuværende kontrakt, men Uniteds bestyrelse skulle ikke være så glade for at give ham en lønforhøjelse taget hans fysiske stabilitet i betragtning.
Men hvis Brown vil blive, så er han yderst velkommen. Ferguson:
“Hvis han vil blive og nyde det han har nydt i de sidste par år, så er det oket. Vi vil være taknemmelige.
Han har en agent og han har givet ham nogle råd, som jeg ikke kan stå indenfor,” udtaler Ferguson og udtrykker igen sit had til spillernes større brug af agenter.
Også den nuværende målmand, Roy Carroll, har afvist at forlænge kontrakten.
“Angående Roy, så har vi tilbudt ham en kontrakt, men han er i samme situation som Wes, han har afvist det,” siger Ferguson, som dog ikke vil røbe om klubben er villig til at indgå et kompromis med målmanden.
Ferguson afslørede desuden, at Wayne Rooney er klar til at spille på søndag imod Middlesbrough.