Da jeg, for nogle år siden, skulle til Bury’s Gigg Lane for at se en United reserveholdskamp mod Everton, var der de sædvanlige kommentarer, fra selvudnævnte ’eksperter’, som gik på: Hold øje med Wayne Rooney, han er fremtidens mand. Ja, ja, tænkte jeg ved mig selv, bare fordi man er 15 år og scoret et par mål hist og pist, behøver man ikke være den næste Best, Law eller Cantona. Den historie havde man hørt mange gange før.
Men, da han så kom på banen, måtte jeg lige få syn for sagen, nysgerrigheden skulle jo lige stilles. unikt. Man kunne hurtig se at her var specielt, 15 år bygget som en på 26. Han drev gæk, igennem hele kampen, med United’s forsvar, de kunne simpelthen ikke holde denne bombe af energi, vilje og enormt talent. Talentet var simpelthen “written all over his face”
Man sad bagefter med en forhåbning om, at han ikke, som mange andre uheldige teenager, bliver fristet af det ”søde” som ung stjerne og derved egentlig glemme, at han er først og fremmest fodboldspiller og stadig har meget at lære, både på og uden for banen. Man erfarede dog rimelig hurtigt, at Rooney i David Moyes, havde en dygtig og kompetent manager. Der gjorde sit allerbedste for at beskyttede Rooney mod pressen, medløbere og andre ’faldgrubber’ for teenager.
Rooney havde stadig undgået, at blive en ny Paul Gascoigne, forfalden til hurtige tøser, sprut og det søde liv, før sommerens EM i Portugal. Men det varede kun lige indtil Rooney blev EM og Englands mest omtalte spiller, endda mere omtalt end Beckham. Et nyt offer for mediernes trang til at udnytte en ’footballers life’ var født.
Pludselig kunne man nu høre historier om Rooney’s forlovelse, hans besøg hos en sidegade prostitueret, hans autograf signering hos førnævntes klientel, hans brud med kæresten osv. Du kender sikkert allerede alle de sande og mindre sande historier omkring Rooney. Så nu var unge Rooney med et, blevet offer nummer et, hos den forfærdelige engelske sladderpresse. Rooney’s unge ansigt så nu for første gang mærket ud. Undertegnede blev hurtig bange for, at det nu var starten på en nedtur for den stakkels og jagede Rooney, men nej heldigvis ikke.
Da han tog sin Manchester United trøje med nummer 8 på, var det en forandret Wayne Rooney vi så. Det skyldes ikke så meget ham selv, men mere manden ved siden af ham, nemlig Sir Alex Ferguson. Det er nok usandsynligt at Ferguson, har brugt timer på at give Rooney en ’lektion’ i, hvordan man opfører sig som Manchester United spiller. Selvom den engelske tabloid presse brugte megen tid på Fergusons dundertaler til Rooney. Men det har været ikke været nødvendigt, for med et ry som Ferguson har opbygget gennem alle sine år på Old Trafford, ved Rooney godt hvor skabet skal stå. Rooney sad jo stadig med ble, da Ferguson overtog Manchester United – respekt bliver det kaldt.
Bare Fergusons blotte tilstedeværelse vil betyde meget for Rooney, han kan føle sig tryg indenfor de rammer der i United og blive, nogenlunde, beskyttet mod omverdens og især pressens påtrængenhed. Han skal og vil, også drage nytte af de erfarne spillere i United, som alle vil kunne hjælpe ham med at få et stabilt liv – som det kræver, hvis man skal kunne yde sit bedste hver weekend på verdens bedste hold. Man skal dog ikke glemme Rooney’s egen mentale styrke, han er på det punkt mindst ligeså moden, som mange andre United spillere. Han er en ener, som der ikke er set magen til i Engelsk fodbold.
Vi der oplevede hans debut i går, er ikke et sekund i tvivl om Rooney’s evner. Han kan alt – og vil alt. Vi må så håbe, at han kan holde sig ude af problemer, og efter at have set ham i går er jeg ikke i tvivl om vi Rooney har fået en ny verdensstjerne, som vil vinde store ting med Manchester United.
