Oldtrafford.dk har før kunnet rapportere, at forhandlingerne mellem Malcolm Glazer og Coolmore er brudt sammen, men det afholder ikke Glazer fra at gå andre veje. Det skriver Reuters her til aften.
En kilde tæt på Malcolm Glazer har fortalt, at entreprenøren Glazer har købt hele 15.8 millioner aktier, til 285 pence per aktie.
”Aktiekøbet demonstrerer Glazer familiens engagement i Manchester United. De er langtidsinvestorer.”, lyder det fra kilden.
Med dette aktieindkøb virker truslen større end nogensinde før og Oldtrafford.dk vil opfordre ALLE United fans til, at melde sig ind i Shareholders United, der kæmper for at Manchester United fans verden over kan eje en del af sin klub.
Ja, jeg vil gerne tilmeldes Shareholders United!