Ni måneder efter Manchester United hentede Alexis Sanchez i Arsenal, har chileneren langt fra slået til.
Sølle tre scoringer er det indtil videre blevet til for den 29-årige angriber, der ifølge rygtebørsen snart kan være på vej væk fra Old Trafford. Nu melder United-legenden Gary Neville sig på banen, og han forstår ikke, hvorfor det er gået så galt for Sanchez.
– Sanchez ligner en skygge af den spiller, United hentede, og en skygge af den spiller, Arsenal havde. Alexis Sanchez har været en kriger at se på de seneste år, og man bliver ikke en dårlig spiller i løbet af en nat.
– Tanken om, at han nu ser ud, som han gør, gør mig mest af alt ked af det. Når man ser en spiller lide på den måde, er det bare trist, når man ved, at spilleren har været fantastisk i løbet af de sidste par år, skriver Neville i en klumme for Sky Sports og understreger, at han har svært ved at finde en forklaring på den pludselige nedtur.
Sanchez indgik i en byttehandel mellem United og Arsenal, hvor Henrik Mkhitaryan tog turen den anden vej. Foruden United og Arsenal har Sanchez bl.a. optrådt for Udinese og FC Barcelona i sin karriere.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her