OT.dk-anbefaler: Hvor gik det galt for Mourinho?

Det skulle have været så godt men endte så skidt. Hvorfor har et par engelske medier forsøgt at give svaret på.

Det er dagen derpå for bekræftelsen af José Mourinhos forventlige men alligevel overraskende fyring. Der vil blive sagt og skrevet meget om fyringen de næste dage, og vi har her på Oldtrafford.dk fundet en håndfuld artikler, hvor engelske journalister og Jamie Carragher giver deres syn på, hvor det var, det gik galt for portugiseren.

Alle artikler er på engelsk.

Rory Smith, The Times: “I Manchester United kunne Jose Mourinho kunne ikke længere gemme sig bag sin fortid”

Flere gange i sæsonen har José Mourinho mindet fans og journalister om sine tidligere meritter. På pressemødet efter Tottenham-kampen i starten af sæsonen, mod Chelsea på Stamford Bridge og da han stak en hånd bag øret mod Juventus’ fans efter tyveriet i Torino. Han har også brugt tid på at påpege Jürgen Klopp og Mauricio Pochettinos manglende trofæer, men til sidst kunne han ikke følge det op med resultater i United, og så kom sparket, lyder det fra Rory Smith.

Barney Ronay, The Guardian: “Mourinho og United endte som et kærlighedsløst kendis-ægteskab”

Det kommer til at tage tid at genobygge Manchester United, skriver Barney Ronay. Mourinho kom med alt, hvad han stod for præcis som i Real Madrid, og det passede ikke til de ting, klubben mangler: Kærlighed, varme og inspiration.

Paul Hirst, The Times: “Jose Mourinho: Historien om hvordan det hele faldt sammen” (Artiklen kræver abonnement, men der er en 30-dages gratis prøveperiode.)

The Times-journalisten Paul Hirst skriver, at José Mourinho fornæmede United-hierakiet ved at bære hættetrøje ved en München-memorial i februar. Den går ikke, og derfra startede modstanden mod manageren.

SkySports: United tjente penge på Mourinho-fyringen

Det er ikke et decideret ‘long read’, men det er alligevel meget relevent. Værdien på Manchester Uniteds aktie steg tirsdag med 170 millioner pund som følge af Mourinhos fyreseddel. En lekto på University of Liverpool forklarer om mekanismerne bag.

Jamie Carragher, The Telegraph “José Mourinho blev sat tilbage af konkurrenterne. Paul Pogba skulle følge ham med ud af United” (Artiklen kræver abonnement, men kan læses gratis, hvis man laver en bruger)

José Mourinho så ikke den mentalitet i spillerne, han ønskede, og der startede problemerne for manageren. De ville ikke løbe mod en mur og heller ikke gennem den for trænerens skyld, og derfor så vi et United-hold, hvor mange spillere ikke nåede det niveau, som mange tror på, de har, skriver Jamie Carragher.

 

 

Forrige artikel

Molde forventer Solskjær tilbage i maj

Næste artikel

Blog: Velkommen til Solskjær - nu skal der ro på bagsmækken i United

ANNONCE