Molde forventer Solskjær tilbage i maj

Det er en ganske usædvanlig aftale, der er blevet lavet mellem Molde og Manchester United, idet Ole Gunnar Solskjær kan stå i spidsen for United resten af sæsonen, selvom han fortsat er bundet af en kontrakt i den norske storklub, Molde.

Solskjær, den tidligere Champions League helt fra 1999-finalen mod Bayern München, er tilbage på OldTrafford som midlertidig cheftræner. Dog skriver den norske klub, Molde, hvor Solskjær netop har forlænget sin kontrakt til og med 2021, at de forventer, at nordmanden vender tilbage som cheftræner i det norske til maj, når han har fuldført sin periode som midlertidig træner i United. 

United har nemlig hentet Solskjær på en form for lejeaftale, og derfor skal nordmanden, hvis alt går efter planen, vende tilbage til Molde, når Premier League-sæsonen er færdig. Det skriver den norske klub på sin hjemmeside. 

Molde overlader dog, ifølge klubben direktør Øystein Neerland, med glæde Solskjær til United, da det for en norsk klub er en stor begivenhed og tillidserklæring, at en engelsk storklub ønsker at tilknytte lige netop deres cheftræner.

– Vi er positive over for at udlåne Ole Gunnar, og vi ønsker ham og klubben den største succes, udtaler Molde-drektøren blandt andet. 

– For Molde FK er det en stor ting. Vi tror, at det kan være med til at udvikle og bidrage til at sætte Molde yderligere på fodboldlandkortet, siger direktøren videre. 

Forrige artikel

10 ting, du (måske) ikke vidste om Solskjær

Næste artikel

OT.dk-anbefaler: Hvor gik det galt for Mourinho?

ANNONCE