Ovenpå AGM 2004: Ingen vindere

Som skrevet på OldTrafford.dk i går så valgte Malcolm Glazer at bruge sin portion af stemmer på gårsdagens generalforsamling på at stemme 3…

Som skrevet på OldTrafford.dk i går så valgte Malcolm Glazer at bruge sin portion af stemmer på gårsdagens generalforsamling på at stemme 3 bestyrelsesmedlemmer ud af Manchester United bestyrelse.

Og det blev en skæbnesvranger beslutning for amerikaneren.

Umiddelbart efter generalforsamlingen valgte hans finansielle samarbejdspartner, JP Morgan, banken som skulle have finansieret et opkøb, at træde ud af samarbejde med Glazer, som nu står på bar bund.

Kort efter valgte hans PR-partner, Brunswick PR, også at træde ud af deres aftale med Glazer.

Det hele kommer af, at Malcolm Glazer stemte imod genvalg af de 3 bestyrelsesmedlemmer, Maurice Watkins, Andy Anson og Phillip Yea, og det var imod JP Morgans rådgivning, som gerne så at de 3 medlemmer forblev i bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen valgte den resterende del af bestyrelsen så at lægge alle kortene på bordet og komme med afsløringer om Glazers pres på at få adgang til hemmelige informationer.

I medddelsen lyder det:

“Bestyrelsen er meget skuffet iver dette udfald, som vi ikke mener er i virksomhedens bedste interesse.
Det er derfor vigtigt at alle aktionærer kender baggrunden til denne situation,” lyder det i pressemeddelsen, som blev udsendt igår klokken 18:00 dansk tid.

Den 25. oktover annoncerede vi at bestyrelsen havde påbegyndt samtaler med Glazer-familiens rådgivere for at få styr på en potentiel kapital-struktur og få udarbejdet en forretningsplan til støtte for buddet.”

“Efterfølgende havde bestyrelsen meldt ud, at den ikke ville støtte et bud med den struktur, som var blevet fremlagt og havde derfor indstillet alle forhandlinger.”

“Selvom Glazer-familien var klar over bestyrelsens mening, så fortsatte den med at presse på for at få adgang til fortrolige oplysninger om virksomheden og gjorde det klar overfor bestyrelsen, at hvis ikke tilladelsen blev givet, så ville den stemme imod visse beslutninger på generalforsamlingen.”

“Bestyrelsen var ikke interesseret i at denne tilladelse blev givet, da den blev ikke blev vurderet som værende i virksomheden interesse.”

“Virksomheden har været indstillet til at være “tæt på salg” to gange i år som følge af Glazer-familiens handlinger og der er ikke givet noget klart tilbud til bestyrelsen,”

“Bestyrelsen anser det nu som værende kritisk at Glazer-familien får tydeliggjort deres intentioner og vil gøre alt for at det vil ske så hurtigt som muligt,” lød det i pressemeddelsen.

Dermed kan vi, fans, blot se tilbage på en generalforsamling som havde 3 tabere: Manchester United, Malcolm Glazer og supporterne.

Forrige artikel

AGM 2004: Nye kontrakter på vej

Næste artikel

Sidste chance: Vind Football Manager 2005

ANNONCE