Den amerikanske rigmand, Malcolm Glazer, må ud og fortsætte jagten på en bank, som vil gå med til at finansiere et opkøb af Manchester United.
Efter hans amerikanske bank, JP Morgan, afbrød samarbejdet i fredags, så forlød det i dag at tyske Deutsche Bank var udset til at skulle finansiere et eventuelt køb, som bestemt ikke er ønsket i klubben.
Men her til eftermiddag afvister en talsmand dette overfor Manchester Evening News.
“Deutsche Bank er ikke i nogle forhandlinger med Malcolm Glazer,” lyder det i en kort udmelding.
Deutsche Bank kunne desuden notere sig, at de efter rygtet kom ud blev bombarederet med fax-beskeder, emails, pizzaer og telefonfis som følge af United-surpporternes rede imod Glazer.
Det samme skete for Glazers tidligere PR-rådgiver, Brunswick PR, som efter blot få dage blev nødt til at lukke deres hjemmeside og droppe indkomne telefon-opkald til deres offentlige numre.