Fergie igen ude med hårtørreren

Dwight Yorke har selv fået turen et par gange, og han var endnu engang indblandet i løjerne, skal man tro avisen The People. Det er nemlig en…

Dwight Yorke har selv fået turen et par gange, og han var endnu engang indblandet i løjerne, skal man tro avisen The People.

Det er nemlig en fødselsdagsfest hos ham for to uger siden, der skal have været anledning til den på tirsdag jubilerende managers seneste raserianfald. Sidste søndag kunne flere aviser nemlig vise billeder fra festlighederne, hvor Birmingham-angriberen havde inviteret sine gamle venner fra Old Trafford med.

Og med ved festen såvel som på billederne var også Uniteds to teenagetalenter Chris Eagles og Fraizer Campbell. Derfor blev duoen kaldt ind på bossens kontor tirsdag i den forgange uge, og ifølge avisens oplysninger forlod de det først, da de var blevet de seneste ofre for Fergusons berømte og berygtede tur med “hårtørren”.

Forrige artikel

OldTrafford.dk præsenterer ny skribent

Næste artikel

Meghni i Uniteds søgelys

ANNONCE