På dagens obligatoriske pressemøde, inden Lyon-kampen, gjorde Ferguson det klart, at han ser det som en skuffelse, hvis ikke United vinder endnu et Champions League-trofæ under hans styre, da han vil sammenlignes med klubber som Bayern München, AC Milan og Ajax:
“Hvis man kigger på klubbens historie, så kan vi forvente, at have vundet Champions League det samme antal gange som Bayern, Ajax og Milan.”
Samtidig betragter 62-årige Ferguson, Lyon-kampen som den “perfekte kamp” for sit 1.000-kamps jubilæum, da det er en Europa Cup-kamp. Det er kampe á la den tirsdag, hvor United ifølge skotten har spillet bedst, og der de bedste minder gemmer sig.
“Det er nok den perfekte kamp – en Europa Cup-kamp. Nogle af de bedste minder vi har, er fra Europa Cup-kampe – forhåbentligt vil det blive endnu en uforglemmelig kamp i morgen”
Til slut snakkede Ferguson om sine 18 år som manager i United, og at han har forsøgt at modellere United efter store europæiske hold, som Juventus og Barcelona. Men også han selv, har forandret sig, siger han:
“Jeg har modnet mig meget, ikke?”, jokede skotten på vanlig vis, mens han kiggede mod den måske ikke helt tilfældigt valgte spiller ved siden af sig, Paul Scholes-