Den danske landsholdsspiller blev første gang meldt på vej til Old Trafford søndag af Sunday Mirror , og i dag følger The Sun efter med samme historie.
Det er så langt fra alle historier, tabloidavisen har ret i, men man mener alligevel at vide, at Fergie til januar vil bytte sig til Evertons danske midtbanestyrmand. Phil Neville er manden, der skal sendes til Goodison Park i bytte sammen med en check på et par millioner pund.
Gravesens aftale med Everton udløber til sommer, og han forlænger ikke før det nye år, har agent John Sivebæk meddelt. Derfor kan Everton-manager David Moyes fristes til at sælge til januar, hvis Ferguson kommer med et bud. Og chancen for at forstærke sin midtbane med Gravesen, vil aftenens jubilar ikke lade gå fra sig, proklamerer avisen.