Ole Gunnar tror på gennembrud for Martial og Fred

Anthony Martial har potentialet til at blive en “verdensklasseangriber” og Freds talent er ubestrideligt. Sådan lyder det blandt andet fra Ole Gunnar Solskjær på fredagens pressemøde.

Anthnoy Martial og Fred var ikke to spillere, der fik håbet til at spirre blandt Manchester Uniteds fans i seneste sæson. Alligevel har manager Ole Gunnar Solskjær stor tiltro til, at de begge kommer til at imponere os i den kommende. 

På sit første pressemøde i Singarpore, hvor “de røde djævle” netop er ankommet som et led i deres pre-season-tur, tager nordmanden sig tid til at rose især Martial. 

– Anthony kan blive en verdensklasseangriber, siger Solskjær. 

Ifølge manageren, som selv var en målræv i sin aktive karriere, er Martial kommet tilbage til pre-season i topform og med en fremragende attitude. 

Franskmanden scorede 12 mål i 38 kampe i seneste sæson, hans andenbedste snit siden han skiftede fra Monaco i sommeren 2015. Skal man tro på Solskjær, er der dog meget mere i vente. 

– Han har kvaliteterne og talentet. Han kommer til at score mål, og hans arbejdsindsats vil blive forbedret. Jeg forventer, at ham og Marcus (Rashford, red.) kommer til at være endnu bedre i næste sæson, siger Ole Gunnar. 

Har ikke opgivet Fred 

Efter at truppen er ankommet til Singapore, er Fred også stødt til. Brasilianeren har haft forlænget ferie i hjemlandet, hvor han blandt andet er blevet gift. Det kommer til at give ham energi, håber Solskjær, der stadig har tiltro til midtbanespilleren, selvom den tidligere Shaktar Donetsk-mand på ingen måde overbeviste sine kritikere i debutsæsonen.

– Jeg synes ikke, det er overraskende, at en spiller som har spillet i Ukraine har det lidt svært i starten. Men vi ved, at talentet er der, siger United-manageren. 

Han peger på flere gode præstationer i slutningen af sæsonen, som gav prøvelser på, hvad det er, som Fred kan tilføje holdet. 

– Vi så det mod PSG, mod Arsenal og mod Man City. Vi håber selvfølgelig, at han tager endnu et skridt i den kommende sæson. Forhåbentlig er han ikke blevet sat for langt tilbage af at misse 10 dage af pre-season, siger Solskjær. 

Fred og Anthony Martial får mulighed for at sige tak for tilliden til deres manager, når United lørdag spiller træningskamp mod Inter.  

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Sky: Maguire vil gå i Ferdinand og Vidic' fodspor

Næste artikel

Inter-manager: Lukaku er vigtig for os

ANNONCE