Optakt Fenerbahce – Manchester United
United er fløjet til Tyrkiet med en meget yngre trup end normalt, det skyldes selvfølgelig, at vi er videre i Champions League og Fergusons har vurderet, at en førsteplads ikke bærer de store fordele i forhold til hvem man skal møde senere i turneringen. Men Alex har dog pointeret at førstepladsen er målet, hvilket også signalerer en stor tiltro til den unge trup han har sendt af sted – en trup meget lige Liga Cup truppen. Et stort klap på skulderen fra manageren til hans ’boys’.
Undertegnede er da også fuldstændig enig i Ferguson’s disposition, med at modne spillerne, når muligheden er der. Og sådan én er kampen imod Fenerbahce, ’knægtene’ vil helt sikkert få en kæmpe oplevelse foran et fanatisk hjemmepublikum og unægtelig retunere til Manchester med mere hår på brystet.
Desværre, vil mange mene, er Rossi ikke at finde i truppen, der er til gengæld Blake. Da der kun er udtaget to deciderede angribere, udover Blake er det Bellion, ser mulighederne gode ud for Blake, for at få spilletid. Han fik debut, 10 minutter, i Carling Cup kampen imod Crewe, og vil få Champions League debut hvis han får spilletid.
Ligeledes kan Paul McShane få debut i Manchester United trøjen, men det afhænger af hvordan Ferguson sammensætter sit forsvar. Spector kan få ’comeback’ på venstreback pladsen, hvis Fortune rykkes plads frem til venstre midtbanen. Spector som startede i en del kampe i starten af sæsonen, og gjorde fantastisk, men desværre for ham kom stærke Heinze og viftede ham af pladsen. Og siden da har det stået på reserveholds fodbold for den talentfulde amerikaner.
Personligt synes jeg altid det er spændende at se de unge og forhåbentlig kommende United spiller i aktion, det er sjælden man har muligheden for at bedømme dem mod en så stærk modstander som Fenerbahce, hvilket er noget helt andet en reserveholdsbold imod Wrexham og de vil virkelig bliver testet fysisk som psykisk. Vi krydser fingre for at de består ’testen’. God fornøjelse.
Manchester Uniteds trup:
Howard, Ricardo, P. Neville, O’Shea, McShane, Spector, Brown, Picken, Pique, Fortune, Fletcher, Jones, Miller, Richardson, Ronaldo, Poole, Eagles Djemba-Djemba, Blake og Bellion.