United har haft en fantastisk december, hvor det bortset fra en skuffende uafgjort kamp mod Fulham er blevet til lutter sejre i Premier League.
Afstanden til Chelsea er dog ikke blevet meget mindre af den grund, men alligevel er selvtilliden i truppen i top, afslører Carroll forud for aftenens dyst på Villa Park, hvor United de senere år har haft det godt rent resultatmæssigt.
“Selvtilliden er i top lige nu, fordi det går så godt, som det går. Din selvtillid stiger altid i takt med, at du vinder kampe, og for tiden kan kampene ikke komme hurtigt nok for os.”
“Vores forsvar har på det seneste været bundsolidt, og selvom det er en holdpræstation i begge ender af banen, så føles et clean sheet som en scoring for mig.”
“Vi er stadig ni point efter Chelsea, men det må vi ikke tænke på nu. Vi skal koncentrere os om fortsat at vinde, holde buret og generelt spille godt. Villa Park har vi spillet godt på på det seneste, så forhåbentlig kan vi fortætte den tradition,” siger Carroll i dag.